Sundhedsrådgivning i Malkekvægsbesætninger
Forebyggelse af sygdomme betaler sig
Sundhedsrådgivning i malkekvægsbesætninger
Det primære fokus for sundhedsrådgivningen i malkekvægsbesætninger består i forebyggelse af sygdomme hos dyrene. Det er nemlig igennem forebyggelse, at den største effekt på produktivitet og velfærd opnås, eftersom behandling af skader ikke altid giver gode resultater. Rettidig omhu betaler sig i den grad, når man arbejder med køer. Tag for eksempel klovbeskæring. Der opnås langt de bedste resultater, hvis man vælger at invitere en (dygtig!) klovbeskærer jævnligt på besøg, så man sørger for at køerne får en korrekt vægtfordeling på klovene og at såleknusningsstedet er aflastet, så risikoen for at køerne får klovskader mindskes mest muligt. Alternativet resulterer hurtigt i mange halte køer, hvor skaderne tager langt tid om at afhele og hvor de sværeste skader ikke altid kan afhele igen. Det giver udslag i køernes levealder, som nedsættes, fordi halte køer må udsættes – og det er ikke økonomisk hensigtsmæssigt, ligesom det ikke er godt for køernes velfærd.
Men det er ikke altid enkelt at praktisere rettidig omhu. Man skal først opdage, når der sker en negativ udvikling i besætningen – og det er her det bliver svært. En af de rutiner, som kan hjælpe med at vise om der er noget som ikke fungerer som det skal, er måling af ketonstof indholdet i blodet på nykælvede køer. Hvis goldkøernes forhold eller goldkorationen ikke fungerer optimalt, vil man hurtigt kunne se det ved, at en øget andel af nykælverene står med forøget indhold af ketonstoffer i blodet. Det kan for eksempel ske, hvis der i en periode har været overbelægning i goldkoholdet og køerne derfor ikke har ædt så meget som de skulle, eller hvis en eller flere af fodermidlerne i goldkorationen har en anden næringsværdi end man regnede med.
Rådgivning tilpasses efter besætningens behov
Den enkelte sundhedsrådgivningsaftale tilpasses den enkelte besætnings behov. I nogle besætninger giver det mening at teste nykælverene for ketose, i andre gør det ikke. I nogle besætninger eller situationer giver det god mening at samarbejde med besætningens øvrige rådgivere, mens det sjældent bruges i andre besætninger.
Uanset besætningens type eller ønsker er det vigtigt, at der er en faglig kompetent dyrlæge til at hjælpe med at navigere i de mange råd, tricks og fikse idéer der introduceres fra sælgere, i landbrugsmedier og på sociale medier.
Overvågning af ketonstofindholdet i køernes blod
I KoVet anvendes Precision Xtra til at måle ketonstofindholdet i køernes blod
Denne test anvendes fordi den er valideret i videnskabeligt publicerede studier og kan med stor sikkerhed påvise, om en ko lider af ketose. Derudover er testen også brugt i videnskabelige studier som undersøger behandlingseffekten af ketose og giver derfor mulighed for at formulere evidensbaserede behandlingsprotokoller. Hvis en nykælver bliver påvist med ketose ved rutinetjek, bliver hun behandlet som følger: Har hun et ketonstofindhold i blodet på mellem 1,2 til 2,4 mmol/L, behandles hun i tre dage med 500 ml propylenglycol i munden en gang dagligt (Jersey 250 ml). Hvis hun derimod har et ketonstofindhold i blodet på mere end 2,4 mmol/L behandles hun i 5 dage med 500 ml propylenglycol i munden (Jersey 250 ml) og får en grundigere klinisk undersøgelse (evt. sukker i blodet hvis hendes blodsukker er lavt).
Denne behandlingsprotokol er en såkaldt evidensbaseret behandlingsprotokol. Det betyder, at behandlingen er undersøgt i kliniske studier, så vi kan være nogenlunde sikker på behandlingseffekten. Det er vist i studier af McArt et al. (2011) og McArt et al. (2012), at behandling af køer med ketose med propylenglycol medfører en højere ydelse og at koen hurtigere får et normalt indhold af ketonstoffer i blodet igen efter behandling. Derudover har McArt et al. (2012) vist, at behandles koen med propylenglycol mindskes risikoen for løbedrejning og udsætning inden for de første 30 dage efter kælvning markant, mens behandlingen også øger drægtighedsprocenten ved første inseminering efter kælvning.
Gorden et al. (2017) har undersøgt behandlingseffekten af propylenglycol i 3 eller 5 dage til køer med ketose (målt med Precision Xtra). Herved blev det fundet, at det er tilstrækkeligt at behandle køer med propylenglycol i 3 dage når de har mellem 1,2 til 2,4 mmol/L ketonstoffer i blodet og at man ikke få effekt af at øge behandlingslængden til 5 dage – hverken på mælkeydelse eller på antallet af dage indtil ketonstofindholdet igen er normalt i koens blod. Til gengæld viser Gorden et al. (2017) at det godt kan betale sig at give køer med ketonstofindholdet i blodet på mere end 2,4 mmol/L propylenglycol i 5 dage.
Overvågning af ketonstoffer i køernes blod tjener derfor flere formål. På besætningsniveau er det altafgørende, at goldkomangementet sikrer et højt foderoptag hos køerne efter kælvning og overvågning af ketonstofindholdet i blodet hos nykælvede køer bruges til at vurdere, om managementet i goldperioden har den ønskede effekt. Det giver mulighed for at udøve rettidig omhu og forbedre forholdene hos goldkøerne, inden der ses negative effekter i stor skala. Dette er klart den vigtigste effekt af målingerne. På enkeltdyrsniveau – når skaden er sket – kan man minimere effekterne af ”skaden” ved at behandle de køer som har fået ketose hvilket vil føre til højere ydelse hos den enkelte ko, men også reducere risikoen for at koen udvikler mere alvorlige lidelser, såsom løbedrejning og tidlig udsætning og død.
Reproduktion
Reproduktionen er fundamentet for mælkeproduktionen og det er derfor vigtigt hele tiden at have fingeren på pulsen på besætningens reproduktion.
Alt reproduktionsarbejde i KoVet udføres med scanner for at opnå så præcis en diagnose som muligt. Scanneren gør det muligt at vurdere om der er liv i fosteret ved at iagttage hjerteblik. Herudover kan der findes tvillingedrægtigheder, hvilket tillader at man kan tage hånd om de køer, som venter tvillinger, så man undgår nogle af de negative effekter det kan have for køerne.
Ved brug af scanneren kan man meget præcist finde årsagen til, at en ko ikke kommer i brunst. Scanneren gør det nemlig muligt at skelne mellem follikler og gule legemer, hvilket er problematisk uden scanner. Det gør det også muligt at tilrettelægge den bedste behandling for koen.
“Hos Kovet arbejder vi forskningsbaseret. Det gør vi for at sikre, at vores arbejde skaber værdi i din besætning”
KoVet
+45 25 14 66 46
Adresse
KoVet
Hundsbjerg 4
6300 Gråsten
mail@ko-vet.dk
Åbningstider
Man: 07.00-16.00
Tirs: 07.00-16.00
Ons: 07.00-16.00
Tors: 07.00-16.00
Fre: 07.00-16.00
Udenfor åbningstiden er vagthavende dyrlæge altid til rådighed